Den engelske Foxhound er en hunderace, der i århundreder er blevet avlet med ét meget tydeligt formål: At kunne følge et spor over lange afstande, arbejde sammen med en hel flok hunde og blive ved, når andre for længst ville være trætte. Den er venlig, social og atletisk, men samtidig en udpræget jagthund med et stort aktivitetsbehov og en selvstændighed, der gør den til noget helt andet end den klassiske familiehund.

Foxhounden er derfor en race, man bør lære at kende med historien og arbejdsformen i baghovedet. For selv om rævejagten, som racen blev udviklet til, har ændret sig markant, er hunden stadig skabt til at løbe, følge en fært og arbejde tæt sammen med andre hunde.

Engelsk Foxhound og American Foxhound er ikke den samme race

Når man taler om Foxhound, er det værd først at skelne mellem to racer.

Den engelske Foxhound stammer fra Storbritannien, mens American Foxhound blev udviklet i Nordamerika efter, at engelske foxhounds blev bragt over Atlanten fra omkring midten af 1600-tallet. Over tid udviklede den amerikanske type sig i en lidt anden retning og blev lettere, hurtigere og mere højbenet end den engelske. I dag anerkendes de som to separate racer.

Her ser vi nærmere på English Foxhound, altså den engelske Foxhound, som også er den type, mange forestiller sig, når de tænker på traditionelle britiske jagtscener med ryttere, heste og et stort kobbel hunde.

En hund skabt til livet i et kobbel

Foxhounden adskiller sig fra mange andre jagthunde ved, at dens avl gennem generationer ikke kun har handlet om hundens forhold til mennesket. Den skulle kunne fungere sammen med mange andre hunde.

Det beskrives hvordan både den engelske og amerikanske Foxhound traditionelt er blevet opdrættet til jagt i såkaldte packs eller kobler. Derfor er racens sociale orientering mod andre hunde usædvanligt stærk. Den er generelt venlig og omgængelig, men kan være mere afhængig af selskab fra artsfæller end af konstant menneskelig kontakt.

Det er en interessant forskel fra mange moderne familiehunde, hvor avlen gennem generationer i højere grad har favoriseret et meget tæt samarbejde mellem én hund og ét menneske. Foxhounden skulle kunne være en del af et stort kollektiv.

Det betyder ikke, at den ikke kan knytte sig til mennesker. En hvalp, der bliver socialiseret fra begyndelsen og vokser op som familiehund, kan indgå i et menneskeligt hjem. Det understreges, at tidlig socialisering på mennesker er vigtig, netop fordi racens historiske liv primært har været centreret omkring flokken.

LÆS OGSÅ: Hvilken hunderace passer til dig? En guide til at finde dit match her

Foxhoundens historie handler om mere end ræve

Den engelske Foxhound har en meget lang avlshistorie. Racen er beskrevet gennem mere end 200 år er blevet avlet på nøje registrerede blodlinjer, og at der historisk har eksisteret mere end 250 forskellige kobler med egne avlsregistre i Storbritannien. FCI anerkendte racen i 1964.

Dansk Kennel Klub fører historien endnu længere tilbage og beskriver, hvordan franske støvere og lokale britiske jagthunde sandsynligvis blev krydset allerede mange århundreder tidligere. Den britiske overklasse brugte siden store ressourcer på at opbygge og vedligeholde egne kobler af jagthunde.

Foxhoundens vigtigste opgave blev jagten på ræv. Hundene skulle finde færten, følge den gennem landskabet og arbejde som gruppe over lange afstande. Jægerne fulgte traditionelt efter til hest. Det krævede en helt bestemt hundetype: robust, udholdende, hurtig nok til at følge jagten, social nok til at fungere i en stor flok og selvstændig nok til at arbejde med færten uden konstant instruktion fra et menneske.

Det er mange af de egenskaber, man stadig møder hos racen i dag.

En atletisk hund med større udholdenhed end de fleste

En engelsk Foxhound er omkring 56 til 63 centimeter høj for hanner og 53 til 61 centimeter for tæver. DKK angiver en vægt på cirka 25 til 34 kilo. Kroppen er kraftig og atletisk uden at være tung.

FCI beskriver racen som en velafbalanceret og kraftfuld hund med stor udholdenhed. Benene er stærke, brystkassen giver god plads til hjerte og lunger, og hele kroppen er udviklet til effektiv bevægelse over lange strækninger. Det er vigtigt, når man vurderer Foxhounden som potentiel familiehund. Dette er ikke en race, hvor en kort morgentur og en tur rundt om boligblokken om eftermiddagen nødvendigvis er tilstrækkeligt. Royal Kennel Club angiver et behov på mere end to timers daglig motion og vurderer racen som bedst egnet til landlige omgivelser med god plads.

LÆS OGSÅ: Pointer: Den elegante jagthund med ro, fart og et ekstremt instinkt

Næsen kan være vigtigere end dit indkald

Foxhounden er en drivende jagthund og tilhører FCI gruppe 6 sammen med andre støvere og schweisshunde. Hvor en Greyhound primært jager med synet, er Foxhoundens verden i høj grad styret af næsen. En interessant fært kan få hunden til at bevæge sig langt væk fra føreren, fordi netop evnen til selvstændigt at følge et spor historisk har været en vigtig del af dens funktion.

Det betyder, at et godt indkald stadig er værdifuldt, men at ejeren bør have realistiske forventninger. Jagtdriften kan ikke nødvendigvis trænes væk, og fri bevægelse kræver omtanke. Et sikkert indhegnet område kan derfor være en stor fordel, hvis Foxhounden skal have mulighed for virkelig at bevæge sig frit. Næsearbejde, spor, mantrailing og andre aktiviteter, hvor hunden får lov at bruge sin lugtesans, kan samtidig være oplagte måder at give en moderne Foxhound opgaver, der ligger tættere på dens naturlige anlæg.

Kan en Foxhound fungere som familiehund?

Ja, men spørgsmålet kræver et større forbehold end ved mange af de racer, vi normalt beskriver som familiehunde. En Foxhound, der vokser op tæt på mennesker fra hvalpestadiet, kan lære det almindelige familieliv. DKK skriver direkte, at en hvalp på otte til ti uger, der forlader hundeflokken og optages i familien, kan opdrages som andre hunde med venlighed, konsekvens, variation, vedholdenhed og belønning.

Det er dog ikke det samme som, at racen automatisk passer ind i enhver familie. Dens aktivitetsniveau er højt. Jagtinstinktet er stærkt. Den er avlet til at arbejde med andre hunde, og dens selvstændighed kan være markant. En voksen Foxhound, der har levet som kobbelhund og ikke længere kan anvendes til jagt, kan ifølge DKK være vanskelig at vænne til et almindeligt familieliv. Derfor bør man ikke vælge racen alene på grund af dens venlige udtryk eller klassiske jagthundeudseende.

LÆS OGSÅ: Når du vælger hund: Fornuft over følelser

En selvstændig hund kræver en anden form for træning

Foxhounden er ikke udviklet til at vente på instruktioner fra sin ejer hele dagen. Den skulle selv kunne følge en fært, bevæge sig gennem terrænet og være en funktionel del af en jagt uden konstant styring. Det kan give en hund, der virker mindre førerorienteret end racer, der gennem generationer er blevet udvalgt til meget tæt samarbejde med ét menneske. Træningen bør derfor være interessant og meningsfuld. Dansk Kennel Klub anbefaler en kombination af venlighed, konsekvens, vedholdenhed, variation og belønning. Det er især vigtigt at arbejde tidligt med kontakt, lineføring, indkald og evnen til at finde ro. Samtidig bør træningen give plads til hundens naturlige styrker frem for udelukkende at forsøge at gøre den til en lydighedshund. Når næsen er en væsentlig del af hundens måde at opleve verden på, giver det mening at bruge den aktivt.

LÆS OGSÅ: Breton: Den energiske jagthund med det bløde sind

Foxhounden er social, men ikke nødvendigvis på den måde, vi forventer

En interessant egenskab ved Foxhounden er dens stærke sociale kompetence med andre hunde. En race, der gennem århundreder har skullet kunne spise, hvile, bevæge sig og arbejde sammen med mange artsfæller, har naturligt været afhængig af en høj grad af social tolerance. FCI beskriver temperamentet som venligt og tolerant uden aggressivitet. Det kan gøre racen interessant i hjem med flere hunde, men man bør igen se hele hunden og dens historie. At være meget social med andre hunde er ikke nødvendigvis det samme som at være meget fokuseret på mennesker. DKK fremhæver netop, at racen generelt har større behov for selskab fra artsfæller end fra mennesker. For en ejer, der drømmer om en hund, som følger hvert blik og konstant søger instruktion, kan Foxhounden derfor føles anderledes.

Pelsen er den nemme del

Foxhoundens pels kræver forholdsvis lidt arbejde. Den kan variere fra meget kort og glat til lidt længere og grovere pels. Traditionelt har pelsens kosmetiske kvaliteter ikke spillet nogen stor rolle i avlen, fordi funktion har været vigtigere end udseende. Farverne er ofte den klassiske kombination af hvid, tan og sort, men racestandarden tillader de traditionelle houndfarver. Regelmæssig børstning, kontrol af poter og kløer samt opmærksomhed på de hængende ører vil for de fleste være tilstrækkelig almindelig pleje. Den tidskrævende del af livet med en Foxhound ligger altså ikke i pelsplejen. Den ligger i at tilfredsstille den hund, der befinder sig under pelsen.

Hvad ved vi om sundheden hos Engelsk Foxhound?

Royal Kennel Club placerer aktuelt Foxhounden i Breed Watch kategori 1. Det betyder, at organisationen ikke har identificeret særlige eksteriørmæssige problemområder, som udstillingsdommere aktuelt skal holde ekstra øje med ud over de almindelige krav i racestandarden. Der er heller ikke særlige racespecifikke avlsrestriktioner registreret hos organisationen.

Det skal ikke forstås som, at racen ikke kan få sygdomme. Ved køb af en hvalp er det stadig relevant at tale med opdrætteren om sundhed, levetid og eventuelle sygdomme i de konkrete linjer. En ansvarlig opdrætter bør kunne forklare, hvilke sundhedsovervejelser der ligger bag kombinationen af forældredyr.

Foxhounden er desuden fortsat en relativt sjælden hund uden for de miljøer, hvor racen traditionelt har været brugt. Royal Kennel Club regner den blandt Storbritanniens sårbare oprindelige racer, en betegnelse der anvendes om britiske og irske racer med lave registreringstal.

Foxhounden og andre britiske jagthunde hænger historisk sammen

Når man begynder at dykke ned i de britiske hunderacers historie, dukker Foxhounden op mange steder. Racen har eksempelvis indgået i udviklingen af andre jagthunde. DogsJournal har tidligere beskrevet Pointerens historie, hvor engelske jagthunde som blandt andet Foxhound, Greyhound og Bloodhound nævnes blandt de racer, der sandsynligvis har bidraget til udviklingen af den moderne Pointer. Border Terrieren havde tilsvarende en funktion tæt knyttet til den klassiske rævejagt. Terrieren skulle kunne følge Foxhound-koblet og derefter gå efter ræven under jorden, hvis den søgte ned i en grav. Det viser, hvordan mange af de hunderacer, vi i dag møder som selvstændige racer, oprindeligt var forskellige specialister i den samme arbejdsform.

LÆS OGSÅ: Weimaraner: Portræt af den elegante og energiske jagthund

Er Engelsk Foxhound den rette hund for dig?

Foxhounden er fascinerende, fordi den repræsenterer en type hund, som i høj grad stadig bærer sit oprindelige arbejde med sig. Den er ikke først og fremmest blevet skabt til sofaen, villavejen eller træningspladsens lydighedsøvelser. Den blev skabt til at løbe. Til at følge en fært. Til at arbejde sammen med andre hunde. Til at fortsætte over lange afstande. For det rette menneske kan dens venlige temperament, sociale natur, robuste fysik og store energi være enormt tiltalende. Den kræver til gengæld et hjem, der realistisk kan rumme dens behov for bevægelse, næsearbejde, aktivitet og social kontakt. Hvis ønsket primært er en afslappet selskabshund, findes der mange racer, der er langt lettere at få til at passe ind i et moderne hverdagsliv. Hvis man derimod fascineres af den selvstændige jagthund og har lyst, tid og omgivelser til at give den et aktivt liv, er Foxhounden en helt særlig repræsentant for flere århundreders britisk jagthundehistorie.

LÆS OGSÅ: Blandingshund eller racehund? Hvad passer til dig?

FAQ om Foxhound

Er en Foxhound en god familiehund?
En Foxhound kan fungere i en familie, især hvis den socialiseres på mennesker fra hvalpestadiet. Racens store aktivitetsbehov, stærke jagtinstinkt og historiske orientering mod andre hunde betyder dog, at den ikke passer til alle hjem.

Hvor meget motion kræver en Foxhound?
Royal Kennel Club angiver mere end to timers daglig motion og vurderer racen som bedst egnet til et hjem med god plads og landlige omgivelser.

Hvad er forskellen på English Foxhound og American Foxhound?
De er i dag to forskellige racer. Den amerikanske Foxhound udviklede sig fra hunde, der blev bragt fra Europa til Nordamerika, og blev med tiden lettere, hurtigere og mere højbenet end den engelske type.

Kan en Foxhound gå løs?
Racens stærke jagtinstinkt og evne til selvstændigt at følge en fært gør, at fri bevægelse kræver stor omtanke. Et sikkert indhegnet område kan være et bedre sted at give hunden mulighed for at løbe frit.

Kilder: Dansk Kennel Klub: Engelsk Foxhound, FCI: Racestandard for English Foxhound, The Royal Kennel Club: Foxhound, The Royal Kennel Club: Breed Standard, Foxhound I Foto: Pexels

Læs om andre hunderacer

• Tibetansk Mastiff – Den selvstændige vogter med tusind års historie i kroppen
• Foxhound – Den engelske jagthund skabt til fart, flok og lange distancer
• Greyhound – Verdens hurtigste hunde med en overraskende rolig hverdag
• Deerhound – Den skotske hjortehund med fart i kroppen og ro i sindet
• Pudlen er ikke kun pynt – Den er en atletisk arbejdshund med en overraskende historie