Leonbergeren er en hunderace, man lægger mærke til. Den er stor, kraftig og dækket af en rigelig pels, som især hos hannerne kan give et næsten løvelignende udtryk. Alligevel beskrives racen typisk som rolig, venlig, blid og meget tæt knyttet til sin familie. Det er netop denne kombination, der gør Leonbergeren så fascinerende.

Den ser ud som en hund, der kunne være skabt til at vogte en borg, men er i dag først og fremmest familiehund. Den forventer at være en del af hverdagen, vil gerne være tæt på sine mennesker og beskrives som tolerant over for både børn og andre hunde. Det betyder dog ikke, at den er en nem hund for alle. En Leonberger fylder meget, kræver plads, pelspleje og tidlig træning, og når en hund bliver så stor, bliver selv små problemer hurtigt meget konkrete.

Leonbergeren blev skabt til at ligne en løve

Racens historie er usædvanligt konkret. I 1830’erne og 1840’erne begyndte Heinrich Essig, rådmand i byen Leonberg nær Stuttgart, at krydse store hunde med det mål at skabe en hund, der lignede løven i byens våbenskjold.

Ifølge FCI blev en sort-hvid Newfoundland-tæve krydset med en såkaldt Barry-han fra klosterhospitalet ved Store Sankt Bernhard. Senere blev Pyreneerhund også blandet ind. De første hunde, der reelt blev kaldt Leonbergere, blev født i 1846.

Racen blev hurtigt populær som statussymbol blandt velhavende mennesker og blev eksporteret fra Leonberg til andre dele af verden. Senere blev Leonbergeren også brugt som gårdhund, hvor dens evner som vagt- og trækhund blev værdsat. De to verdenskrige reducerede antallet af avlshunde dramatisk, men racen blev siden genopbygget.

LÆS OGSÅ: Sankt Bernhard – Den venlige kæmpe med ro, styrke og tålmodighed

En meget stor hund, der skal kunne bevæge sig harmonisk

Leonbergeren tilhører FCI gruppe 2 blandt molosser og bjerghunde. Hanner er typisk 72 til 80 centimeter høje, mens tæver ligger omkring 65 til 75 centimeter. Det er altså en meget stor hund.

Trods størrelsen skal Leonbergeren ikke virke tung og klodset. Racestandarden beskriver den som stor, stærk og muskuløs, men samtidig elegant og harmonisk bygget.

Den lange pels og kraftige underuld giver endnu mere volumen. Farven kan variere fra løvegul og rød til rødbrun og sandfarvet, og den karakteristiske sorte maske er en vigtig del af racens udtryk.

Hos hannerne kan pelsen omkring hals og bryst blive særlig fyldig og understrege det løvelignende udseende, som oprindeligt var hele idéen bag racen.

Det imponerende ydre skjuler et mildt temperament

Dansk Kennel Klub beskriver Leonbergeren som rolig, venlig, blid og omgængelig. Den knytter sig stærkt til familien og er typisk tolerant over for både børn og andre dyr.

FCI lægger tilsvarende vægt på et stabilt temperament. En Leonberger skal være selvsikker og frygtløs i normale situationer, men samtidig lydig, lærevillig og i stand til at indgå naturligt i familien.

Det er en vigtig del af racens identitet. En hund på denne størrelse skal kunne fungere i hverdagen uden konstant konflikt, nervøsitet eller voldsom reaktivitet. Leonbergeren kan godt være opmærksom på hjem og familie, men DKK beskriver den ikke som en udpræget vagthund. Det er snarere en stor, tilstedeværende hund, der lægger mærke til, hvad der foregår.

LÆS OGSÅ: Mastiff – Den rolige kæmpe med stærk loyalitet og dybt nærvær

Leonbergeren vil være en del af familien

En af de vigtigste ting at forstå om racen er dens sociale behov. Det er ikke en hund, der nødvendigvis trives med at blive placeret alene udenfor, bare fordi den er stor og har meget pels. DKK beskriver Leonbergeren som en udpræget familiehund, der forventer at være med i de daglige aktiviteter. Den opholder sig gerne udendørs, men ikke isoleret i en hundegård.

Det gør den velegnet til mennesker, der faktisk ønsker en hund som en integreret del af hverdagen. Til gengæld skal man være realistisk omkring størrelsen. En Leonberger fylder i entréen. Den fylder i bilen. Den fylder på gulvet. Den fylder, når den er våd. Og som DKK meget jordnært påpeger, kan en glad hale i den højde rydde et veldækket bord ganske effektivt.

Børn og Leonberger kan være en god kombination, men størrelsen tæller

Leonbergeren bliver ofte fremhævet som en familiehund, og racens blide og tolerante temperament kan gøre den velegnet i familier med børn. Det er dog vigtigt ikke at lade betegnelsen “god med børn” blive en sovepude. En voksen Leonberger er enorm.

Selv en venlig hund kan uden nogen dårlig hensigt vælte et lille barn, træde på en fod eller ramme nogen med kroppen i et øjebliks begejstring. Samvær mellem hund og små børn bør derfor altid overvåges, og hunden skal have mulighed for at trække sig og hvile uforstyrret. Det gælder alle hunde, men størrelsen gør konsekvenserne mere mærkbare.

Motion uden at gøre hunden til en atlet

Leonbergeren er ikke udviklet som højintens arbejdshund. DKK angiver et moderat aktivitetsniveau og beskriver racen som en hund, der kan være meget begejstret, når der skal ske noget, men som ellers ikke nødvendigvis har et enormt motionsbehov.

Det betyder ikke, at en stor Leonberger kan nøjes med haven. Den har stadig brug for daglige ture, oplevelser, træning og mulighed for at bruge kroppen. Det er bare ikke nødvendigvis en race for den, der drømmer om lange løbeture eller meget eksplosiv hundesport. Særligt mens hunden vokser, giver det mening at tænke i kontrolleret og varieret bevægelse frem for hård, ensidig belastning. Når slutresultatet bliver en hund på denne størrelse, er det værd at give knogler, muskler og led tid til at udvikle sig.

LÆS OGSÅ: Tibetansk Mastiff – Den selvstændige vogter med tusind års historie i kroppen

Træningen skal begynde, mens hunden stadig er håndterbar

En Leonberger behøver ikke være en lydighedsmaskine. Den skal derimod kunne fungere i et almindeligt liv. At gå roligt i snor, blive håndteret, vente, komme når den bliver kaldt og kunne finde ro er langt vigtigere end avancerede øvelser for de fleste familiehunde. Det er klogt at begynde tidligt. En ung hund, der trækker lidt i snoren, er én ting. En fuldvoksen Leonberger, der beslutter sig for at gå den modsatte vej, er noget helt andet.

DKK beskriver racen som selvstændig nok til nogle gange at have sin egen vurdering af, om en øvelse er interessant. Derfor anbefales korte og varierede træningssekvenser med gode belønninger. Det passer godt til racens temperament. Træningen behøver ikke være hård for at være konsekvent. Tværtimod er samarbejde, tydelighed og motivation langt mere brugbart hos en hund, man gerne vil kunne håndtere gennem hele livet.

Socialisering er ekstra vigtig, når hunden bliver enorm

En stor, venlig hund kan stadig blive vanskelig, hvis den ikke er vant til verden. Derfor bør Leonbergeren fra hvalp opleve mennesker, andre hunde, trafik, dyrlægebesøg, bilkørsel, håndtering og forskellige miljøer på en rolig og positiv måde. Målet er ikke en hund, der nødvendigvis skal hilse på alt og alle. Målet er en hund, der kan møde almindelige situationer uden at blive overvældet. Hos meget store racer er det især værdifuldt, fordi fysisk kontrol aldrig bør være den primære løsning. Man skal helst have opbygget samarbejdet længe før hunden bliver stærkere end mennesket i den anden ende af snoren.

Den store pels kræver reel arbejdstid

Leonbergerens pels er ikke bare dekorativ. Den er lang og rigelig med kraftig underuld, og der kan være betydelige mængder løse hår både under almindelig fældning og i perioder med mere intensiv pelsskifte. DKK anbefaler regelmæssig grundig gennembørstning og vurderer, at man bør regne med omkring en til to timers pelsarbejde om ugen. Det er værd at tage med i overvejelserne, før man forelsker sig i udseendet. Den flotte manke kommer med hår. Mange hår. På gulvet, i møblerne og på tøjet. Til gengæld kræver pelsen normalt ikke avanceret klipning. Den skal først og fremmest holdes ren, gennemarbejdet og fri for filtre.

Sundhed bør fylde meget i valget af opdrætter

Hos så stor en hund er bevægeapparatet vigtigt. I Danmark stiller DKK avlskrav om officiel HD- og AD-status på forældredyrene, før afkom efter dem kan stambogsføres. En hund med HD C kan kun bruges sammen med en hund med HD A. Der findes også racespecifikke genetiske sundhedsproblemer, som ansvarlig avl kan undersøge nærmere. The Royal Kennel Clubs aktuelle sundhedsstandard for Leonbergeren anbefaler blandt andet hofte- og albueundersøgelse, øjenundersøgelse og DNA-tests for flere neurologiske lidelser: LPN1, LPN2, LPPN3 og LEMP.

Som hvalpekøber er det derfor relevant ikke kun at spørge: “Er forældrene sunde?” Bed i stedet om at se de konkrete resultater og spørg til sundhed og levetid længere tilbage i linjerne. Tests er ikke en garanti for en sygdomsfri hund. De er et redskab til mere oplyste avlsvalg.

En stor hund gør alting større

Det lyder banalt, men det er måske en af de vigtigste overvejelser ved Leonbergeren. En stor hund spiser mere. Den kræver en større bil. En stor hundeseng. Mere medicin, hvis doseringen afhænger af kropsvægt. Mere plads hos dyrlægen og mere fysisk styrke, hvis hunden en dag bliver gammel eller syg og skal hjælpes ind og ud af bilen. Den store pels betyder også vand, mudder og hår i tilsvarende format. Til gengæld beskrives racen ikke som en hund, der kræver konstant underholdning. For den familie, der har pladsen og holder af en rolig, social kæmpe, kan netop den kombination være meget attraktiv.

LÆS OGSÅ: Hvilken hunderace passer til dig? En guide til at finde din næste hund

Leonbergeren er ikke bare en Sankt Bernhard med længere pels

Historien forbinder racerne, og de deler nogle tydelige karakteristika. Begge er meget store. Begge har historiske rødder i europæiske bjerg- og gårdhundetyper. Sankt Bernhard indgik direkte i Leonbergerens udvikling. Alligevel er Leonbergeren en selvstændig race med sit eget temperament, udtryk og racestandard. Det samme gælder Newfoundland og Pyreneerhund, som også indgår i racens historiske ophav. Man bør derfor ikke vælge Leonberger ud fra forestillingen om, at man bare får lidt af hver af de tre racer. Den moderne Leonberger skal vurderes som det, den er i dag.

Det smukke løveudseende bør ikke træffe beslutningen

Leonbergeren er endnu en af de racer, der meget let kan vælges med øjnene. En stor gylden hund med sort maske, kraftig manke og et mildt udtryk er svær ikke at blive betaget af. Det er bare ikke nok. Man skal også ønske sig hundens størrelse. Pelsen. Behovet for social kontakt. Træningen. Udgifterne. Og det ansvar, der følger med at bevæge sig gennem verden med en hund på denne størrelse.

LÆS OGSÅ: Når du vælger hund – Fornuft over følelser

Er Leonbergeren den rette hund for dig?

Leonbergeren kan passe rigtig godt til mennesker, der ønsker en stor, venlig og familieorienteret hund med et moderat aktivitetsniveau. Den vil gerne være en del af livet og trives bedst, når den får lov til netop det. Til gengæld kræver den plads, pelspleje, konsekvent hverdagsopdragelse og økonomi til en meget stor hund. Hvis ønsket er en hund, der kan bo diskret i baggrunden, sjældent fælder og let kan løftes ind i bilen, er Leonbergeren næppe oplagt. Hvis man derimod holder af store hunde og ønsker en rolig, social ledsager, der kan være tæt integreret i familien, er det let at forstå, hvorfor racen har så mange begejstrede ejere. Leonbergerens historie begyndte med ønsket om at skabe en hund, der lignede en løve. Det imponerende er måske, at resultatet blev en hund, der ofte beskrives langt mere gennem sit milde sind end gennem sit mægtige udseende.

FAQ om Leonberger

Kilder: Dansk Kennel Klub: Leonberger, FCI: Officiel racestandard for Leonberger, The Royal Kennel Club: Health Standard, Dansk Leonberger Klub I Foto: Pexels

Læs om andre hunderacer

• Finsk Lapphund – Den venlige hyrdehund fra Lapland
• Leonberger – Den store familiehund med løvens ydre og det blide sind
• Tibetansk Mastiff – Den selvstændige vogter med tusind års historie i kroppen
• Foxhound – Den engelske jagthund skabt til fart, flok og lange distancer
• Greyhound – Verdens hurtigste hunde med en overraskende rolig hverdag