Malteser

Malteser

4. december 2023 Af DogsJournal

Foto: Pexels

Et portræt af den lille populære, livlige og selskabelige race.

Oprindelse

Racens navn betyder ikke, at den kun har sin oprindelse på Malta. Betegnelsen “maltesisk” betyder tilflugtssted eller havn, og den bruges om mange andre lokaliteter ved det centrale Middelhav.

Gruppen af hvide og langhårede dværghunde kaldes også “barbichons”. De optræder på fresker og malerier i middelalderkirker og på portrætter af spanske, italienske og franske kongelige og adelige fra renæssancen i et sådant antal, at man må formode, at de har været vidt udbredt allerede på den tid.

Mentalitet

En malterser er en livlig og meget selskabelig hund, som let kan tilpasse sig næsten enhver livsstil, blot ejeren er indstillet på den særdeles omfattende pelspleje. Hjemme er den rolig og hengiven, nært knyttet til familien og venlig over for fremmede. Udendørs er den overraskende aktiv og altid oplagt til sjov, leg og oplevelser.

Behov

Malteseren trives kun med nær kontakt, og den vil helst følge sin ejer overalt. De daglige gåture må gerne være af en vis længde med mulighed for, at hunden kan løbe frit og bruge sin næse.

Aktivitetsniveau

Forfædrene til malteseren bekæmpede mus og rotter, som myldrede i havnebyernes pakhuse og skibenes lastrum. Den har bevaret meget af lysten og evnen selv efter århundreders liv som selskabshund. Den er selvstændig, men holder som regel god kontakt.

Pels og Pleje

Pelsen er racens pryd. Den er meget lang, tæt og glansfuld. Den kræver daglig børstning og frisering samt jævnlig vask og føntørring. Udstillingshunde har pels helt ned til jorden, men ellers vælger nogle ejere at klippe de længste hår. Skægget skal rengøres efter hvert måltid.

Tips og Tricks

Mange af de små hunde bliver overforkælede og får aldrig mulighed for at bevise, hvor lærenemme og samarbejdsvillige de rent faktisk er. En venlig og konsekvent opdragelse er til stor glæde for hunden, og tidlig socialisering letter livet for den.

HØJDE
Hanner 21-25 cm. Tæver 20-23 cm.

VÆGT
3-4 kg.

FARVER
Helt hvid, evt. med et blegt elfenbensfarvet skær.

SPECIALKLUB

Klubben For Små Selskabshunde

Kilde: DKK

Læs også seneste på bloggen